Har du husket teksten til din video?

 

Hvis din video ikke kun skal bestå af levende billeder og musik, så har du brug for en skarp tekst til speaken. Hvad enten det er dig selv eller en professionel speaker, som skal indtale teksten, er det vigtigt, at ordene er lige i skabet og budskabet spidset til.

 

Billede, lyd og tekst – alle dele er vigtige i din video

Da du fik idéen til at få produceret en video om din virksomhed, var teksten måske ikke det første, du tænkte på. Men teksten, som danner grundlag for speaken, er lige så vigtig som billeder og lyd. De tre elementer skal understøtte hinanden og gå op i en højere enhed, så budskabet trænger igennem til seeren. Nogle mennesker lægger mærke til billederne, når de ser en video, andre lægger mærke til de ord, der bliver sagt eller skrevet.

Snyd ikke dig selv ved at overse teksten – sørg for, at din video bliver husket af flest mennesker. Og sørg for, at de husker lige præcis det budskab, som du ønsker, de skal huske om din virksomhed. Jeg skriver en speaktekst til din video, som fortæller en historie om din virksomhed, som seerne husker.

Kontakt mig på tlf. 51 91 98 87 eller skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., hvis du gerne vil høre om, hvad jeg kan tilbyde dig i forbindelse med produktion af video til din virksomhed.

 

Hvad skal jeg sige i videoen?

Det kan være svært for mange virksomheder selv at afgøre, hvad der er vigtigt at få med på videoen. Måske synes man, at virksomhedens historie er så spændende, at man bruger al tiden på at fortælle den, og så glemmer man at fortælle, hvad det egentlig er, kunden kan få. Jeg kan nemt skære ind til benet, også der hvor det gør ondt. Resultatet bliver en skarp speak-tekst, som leverer budskabet klart og tydeligt.

Som regel danner et interview med dig om virksomheden og en snak om fokus i videoen grundlaget for mit arbejde med teksten. Prisniveauet ligger på omkring 2.400 kr. ekskl. moms for tekst til ca. 1 minuts video.

Skal jeg skrive din speak-tekst? Ring på tlf. 51 91 98 87 eller skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.